Ledercoaching

Christa Jørgensen,

erhvervscoach og autoriseret psykolog i København

Trænger du til et rum, hvor du kan have fokus på din egen udvikling? Ønsker du at have fokus på din eller dine medarbejderes motivation? Står din organisation midt i en stor forandring? Er der udfordringer i det generelle samarbejde? Eller ønsker du blot at udvikle og dygtiggøre dig som leder generelt?

Jeg tilbyder et rum, hvor potentialer og udfordringer i lederskabet bliver undersøgt på en målrettet og professionel måde.
Ring til mig for at høre mere på 26 19 45 23 eller skriv en besked til mig her.

ER du som leder presset eller måske stresset, så læs min artikel her, om hvad du kan gøre

Læs artikel

Coaching leder

Kort om mig

Jeg er certificeret erhvervscoach og autoriseret psykolog. Jeg har de sidste ti år arbejdet med coaching af ledere i både privat og offentligt regi. Mit seneste job var som faglig leder i AS3, og jeg kender derfor til de dilemmaer, udfordringer og udviklingsmuligheder, man kan opleve som leder.

Du får altså en samtalepartner, som både har omfattende viden om erhvervslivet og fagligheden i orden.

Jeg glæder mig til at møde dig.

Hilsen Christa Jørgensen

Ledercoaching giver dig:

  • En refleksionspause med tid til at overveje centrale og vigtige spørgsmål, som giver dig nye perspektiver og vinkler.

  • Klarhed over et centralt problem eller dilemma.

  • Tydelighed på dine egne tanker og tilgang til et problem.

  • Støtte til at finde og træffe den bedste beslutning for dig og din organisation.

  • Nye handlemuligheder.

Er motivationen dalende?

Oplever du, at du har svært ved at huske, hvad der motiverede dig engang? Har du svært ved at finde ind til glæden ved dit arbejde? Måske gør du oftest det, som virksomheden eller opgaven kalder på, og har i processen glemt, hvad der gør dig glad, eller hvad du faktisk er allerbedst til?

Jeg er certificeret i Savilles Analysis aptitude, som giver mulighed for gennem testning at undersøge egen motivation, kompetencer og det eventuelle “gap” mellem de to. Det kan tilvælges til et coachingforløb og giver mulighed for en målrettet coaching omkring netop din motivation og dine kompetencer.

Hvorfor bruge Ledelsescoaching

Hvorfor bruge ledelsescoaching?

De fleste ledere har en meget travl hverdag, hvor de har mange bolde i luften hele tiden. De skal have fokus på om medarbejderne er motiverede, trives og når deres mål. De skal også holde øje med at det faglige niveau er højt, om organisationen når sine mål og så skal de tænke strategisk og langsigtet.

Udfordringen for lederen bliver typisk at “holde øjet på bolden”. Hvorhenne skal jeg sætte ind for at organisationen får størst udbytte af min indsats? Hvad skal jeg prioritere i en kompleks og dilemmafyldt hverdag?

Hvordan får jeg skabt løsninger, som er langtidsholdbare og driver os fremad, når jeg nogle gange blot føler, at jeg slukker ildebrande?

Det kan også være, at din motivation er dalende og du spørger dig selv, hvorfor du egentlig er leder? Dine egne ønsker og din egen udvikling er blevet sat i baggrunden for de dagligdags udfordringer, og du har lyst til at komme tilbage til dig selv og dine ønsker for din karriere.

Det kan også være, at der er store forandringer i organisationen, og at det er svært at bevare overblikket midt i forandringen? Måske er der konflikter i personalet, eller du har udfordringer i dit samarbejde med andre ledere? Er du måske ny leder og har brug for sparring i alt det nye?

Endeligt kan det være, at du bare kan mærke, at det hele ikke rigtigt fungerer, men du har svært ved at sætte fingeren på præcis, hvad der er galt.

Hvad end din udfordring er i din ledergerning, kan jeg skabe et rum, hvor der er plads og tid til at få reflekteret over, hvad der er vigtigt for lige netop dig at arbejde med. Jeg kan understøtte dig i at få klarhed over den udfordring, du står i, og hjælpe dig til at handle målrettet med at få vendt situationen.

Mulige temaer for ledercoaching

  • Forandringer i organisationen

  • Konflikter i personalegruppen

  • Oplevelse af manglende retning

  • Tab af motivation

  • Mangel på overblik eller overskud

  • Generelt fokus på udvikling af egen ledelse

Forløb Ledercoaching

Hvordan foregår et forløb med en leder coach?

Vi mødes på Holbergsgade 26 1tv, 1057 København K. Den første gang vi mødes, får vi sammen et overblik over den udfordring du står i, eller det du gerne vil udvikle på gennem samtalerne.  

Første gang er også en mulighed for at prøve kemien af og fornemme, om vi er det rigtige match.

Vi evaluerer løbende og tilpasser forløbet til lige netop dig. Er du en leder, som gerne vil udfordres på dine antagelser, eller er du typen, der blot har brug for at få stillet de rigtige spørgsmål, og så kommer du selv nærmere på, hvad der er det rigtige for dig? Det finder vi ud af i fællesskab.

Det er også muligt at tage samtalen online. Det kan være, hvis du tit er på farten med dit arbejde eller bor i en anden landsdel.

Hvad koster ledercoaching?

Priser spænder vidt, men når du skal finde en ledelsescoach er det vigtigt, at du holder øje med deres baggrund, erfaring og deres uddannelse.

Jeg har arbejdet som erhvervspsykolog i mange år og har coachet mellemledere, topledere og iværksættere i både privat og offentligt regi og jeg har selv været faglig leder i AS3. Jeg er certificeret erhvervscoach fra en uddannelse, som er EMCC-akkrediteret. Det betyder, at uddannelsen er godkendt af EMCC (European mentoring and Coaching Counsil), hvilket er et kvalitetsstempel som anvendes til at fremhæve høj grad af faglighed. Endeligt er jeg autoriseret. Det betyder at jeg, foruden min psykolog-uddannelse, har gennemgået 160 timers videreuddannelse.

Kombinationen af min psykologfaglighed og min uddannelse og erfaring som erhvervscoach betyder, at jeg har flere “tangenter at spille på”. Jeg har altså både stærk forretningsforståelse samtidig med, at jeg er har professionaliseret mine samtalefærdigheder gennem intens træning og uddannelse.

Det er en “jungle”, når man skal finde en coach, og derfor er det vigtigt at holde øjnene åbne, og ikke blot vælge coach baseret på, hvem der er billigst, men også ud fra, hvem der har den rette uddannelse og erfaring ift. netop det problem, du står med.

Tag kontakt til mig i nedenstående formular. Jeg vender hurtigst muligt tilbage, så vi kan aftale en uforpligtende snak.