Psykolog og Coach i København
- Christa Jørgensen

Psykolog Coach

Min tilgang

Nærvær er kodeord i min tilgang og vi tager fat i lige netop det, der er vigtigst for dig. Er du i tvivl om, hvor du skal starte, så hjælper jeg dig med at tage det første skridt henimod dit ønskede mål.

Jeg har arbejdet som psykolog i erhvervslivet i mange år, og jeg har mødt både topledere, iværksættere og stressede medarbejdere. Og alle havde de unikke problemstillinger, som krævede opmærksomhed og tillid for at blive foldet ud.

En af mine spidskompetencer er netop at få skabt et rum, hvor det bliver muligt at være ærlig overfor sig selv og påbegynde arbejdet med at bevæge sig fremad mod en mere styrket position.

Jeg arbejder primært kognitivt og er inspireret af systemiske og narrative tilgange. Det betyder bl.a., at jeg har fokus på der, hvor du allerede lykkes, og hvordan det kan bidrage til at bringe dig videre.

Baggrund psykolog coach.jpg

Min baggrund

Jeg er autoriseret psykolog og EMCC-certificeret erhvervscoach i København. Jeg har i min karriere arbejdet i både offentlige og private virksomheder og har senest været fagchef for stress og trivsel i AS3.

Jeg har stadig et aktivt samarbejde med AS3, hvor jeg bl.a. underviser på deres EMCC-akkrediterede coaching-uddannelse.

Før da var jeg ansat på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, hvor jeg styrede store udviklingsprocesser og udviklede ledere og medarbejdere.

Endeligt rekrutterer jeg offentlige topledere til stillinger i hele landet gennem mit samarbejde med Muusmann.

Jeg har derfor en bred forståelse for arbejdsmarkedet og tilfører hertil mine stærke samtalekompetencer som erhvervscoach og psykolog.

Jeg glæder mig til at møde dig.