Stress coach

Christa Jørgensen, autoriseret psykolog og stress coach i København

Christa er en vigtig del af, at jeg er nået dertil, hvor jeg er i dag
— Laura, tidligere stressramt, arbejder i dag i ejendomsbranchen

Læs Lauras historie om, hvordan hun kom ovenpå efter stress her

Har du været presset i en længere periode, eller oplever du symptomer på stress?
Skriv en besked eller ring til mig på tlf 26 19 45 23 for en uforpligtende snak omkring dit næste skridt.

Er du leder, og har en medarbejder som har stress, så læs mere her

Christa Joergensen Psykolog og coach

Kort om mig

Jeg møder dig præcis der, hvor du er lige nu. Er du sygemeldt med stress, eller mærker du blot de første tegn på stress og er bekymret?

Jeg er autoriseret psykolog og erhvervscoach og har klinik i København, og jeg har arbejdet med stressramte i mange år både i det private og i det offentlige.

Jeg holder mig opdateret på feltet, som er i konstant udvikling, og bruger de metoder, som jeg vurderer, passer til lige netop dig. Læs mere om mig her.

Jeg glæder mig til at møde dig.

Hilsen Christa Jørgensen

Udbytte af stress coaching

  • De fleste oplever bedring allerede efter første eller andet møde, men det er selvfølgelig afhængigt af stressens karakter.

  • Du vil med forløbet finde tilbage til roen og overblikket.

  • Du vil genvinde en oplevelse af at kunne tage kontrol over dit liv og at kunne arbejde aktivt med dine symptomer på stress.

Jeg har skrevet et lille brev til dig, som er lidt for presset eller måske ligefrem er stresset. Det kan du læse ved at klikke her.

Hvem har brug for stress coaching?

Det er vigtigt at reagere hurtigt, hvis du oplever tegn på stress. Jo længere tid der går, jo værre kan det blive, og jo længere vil det tage for dig at komme ovenpå igen. Nogle af de tegn du kan holde øje med er:

  • Koncentrationsbesvær

  • Søvnløshed

  • Hukommelsessvigt

  • Irritation og opfarenhed

  • Knugen i mave og bryst

  • Indadvendthed og isolation

  • Tristhed og gråd

  • Energiløshed

  • Tankemylder og indre uro

  • Hjertebanken

  • Spændinger og smerter

  • Svimmelhed

  • Synsforstyrrelser

Det er først og fremmest vigtigt, at du får talt med nogen om, hvordan du har det. Det kan være familie, kolleger eller din leder. Det vigtigste er, at du gør noget ved din situation, så du kan starte rejsen mod at få det bedre igen.

Mød mig i nedenstående video og hør lidt mere om, hvad stress coaching egentlig er:

Hvad kan din leder hjælpe med?

  • Prioritering af opgaver

  • Regulering af opgavepres

  • Skabe tydelige forventninger

  • Nærvær og støtte i hverdagen. Mange ledere overser tegn på at medarbejdere har det skidt, måske fordi de selv er pressede eller stressede

  • Omorganisering

  • Arbejdsmiljø generelt, f.eks. samarbejdsvanskeligheder, mobning eller fysisk arbejdsmiljø

  • Forbedring af systemer som stresser, f.eks. dårlige IT systemer, vagtplaner etc.

  • Reduceret arbejdstid i en periode, eller evt. decideret sygemelding

  • Hjælp i form af stresscoaching etc.

Desværre får tingene ofte lov til at gå alt for galt inden der sættes ind med hjælp, og meget kunne spares for både medarbejder og virksomhed, hvis der var blevet gjort noget tidligere.

Er du leder og er du selv presset eller måske stresset, så kan du her læse om Louises vej ud af stressen. Louise var leder for 25 medarbejdere i en NGO, men en dag blev stressen for meget for hende:

Hvorfor bruge stress coach

Hvorfor bruge en stress coach?

Det kan være svært at handle dig ud af stressen, hvis den først har fået fat. Du siger til dig selv, at i næste uge/næste måned/næste år bliver det bedre. Du skal bare lige…

Men dagene går, og du kan mærke på din krop, at den for hver dag kæmper hårdere for at følge med. Måske du pludselig har en god dag, hvor du kan koncentrere dig og få styr på din hjertebanken, og du håber, at nu kan du komme tilbage til, hvordan det var. Men næste dag er det om muligt blevet endnu værre igen.

Du er kommet ind i en ond cirkel, og det som kan bryde den er kun, hvis du får talt med nogen om, hvordan du har det. Allerhelst din leder til at starte med, som kan ændre på din arbejdsmæssige situation. Men måske er du ikke klar til det endnu?

Det kan også være, at du har brug for at snakke med en professionel om, hvordan du har det, samtidig med din leder?

Hvad end du beslutter dig for, er det vigtigste, at du gør noget nu. Det kan ikke fortsætte, og du kan ikke fortsætte, uden at du gør noget andet, end du har gjort det sidste stykke tid.

Læs min artikel, ved at klikke nedenfor, om en mand jeg mødte, som havde været hårdt på arbejde for at skjule sin stress i lang tid.

stress coach forløb .png

Hvordan foregår et forløb med en stress coach?

Vi mødes på Holbergsgade 26 1tv, 1057 København K. Den første gang vi mødes, får vi sammen et overblik over den situation, du står i. Bare det at få fortalt hvad der er sket op til nu, kan hjælpe til at få en større forståelse for den situation, du står i.

Jeg vil typisk også her forklare lidt omkring, hvordan stress påvirker i lige netop din situation. Det kan hjælpe til at bringe lys over, hvorfor du reagerer, som du gør. Der er nemlig altid en grund til reaktionen, om den skal findes i dine omgivelser eller i din oplevelse af situationen.  

Ved samtalerne kortlægger vi, hvad det er der sætter gang i eller ”trigger” din stress. I hvilke situationer mærker du stressen kraftigst? Hvorfor det? Og hvad kan du gøre for at undgå eller tænke anderledes omkring de situationer?

På sigt er målet, at du lærer din stress at kende. Hvornår opstår den? Hvordan mærkes den i kroppen? Og hvordan kan du handle anderledes i den situation, du står i? Det kan også være en god ide at involvere arbejdspladsen og din leder i, hvordan du oplever de forskellige situationer, som stresser dig, og hvad de kan gøre for at undgå, at du kommer i de situationer.

Efter første møde lægger vi sammen en plan for dit næste skridt.

Det er også muligt at tage samtalen online. Det kan være, hvis du tit er på farten med dit arbejde eller bor i en anden landsdel.

Hvor lang tid varer et stress coaching forløb?

Som rettesnor

5 gange vil typisk være til dig, som oplever at være presset, men endnu ikke har nævneværdige tegn på stress

7 gange vil være til dig, som oplever stresssymptomer, men som endnu ikke er påvirket i en sådan grad at der er tale om en sygemelding

10 gange vil være til dig, som udviser svære tegn på stress, er på vej mod en sygemelding eller allerede er blevet sygemeldt med stress

Men ethvert menneske og enhver situation er forskellig og derfor er ovenstående tidsramme kun vejledende.


Hvad koster en stress coach?

Priser spænder vidt, men når du skal finde en stress coach er det vigtigt, at du holder øje med deres baggrund, erfaring og deres uddannelse. Dette har selvfølgelig også en betydning for, hvad det koster.

Jeg er uddannet psykolog og autoriseret. Det betyder at jeg, foruden min psykolog-uddannelse, har gennemgået 160 timers videreuddannelse. Derudover er jeg certificeret erhvervscoach fra en uddannelse som er EMCC-akkrediteret. Det betyder, at uddannelsen er godkendt af EMCC (European mentoring and Coaching Counsil), og den uddannelse jeg har været på, er akkrediteret med højeste udmærkelse.

Det er en “jungle”, når man skal finde en stress coach, og derfor er det vigtigt at holde øjnene åbne, og ikke blot vælge behandling baseret på, hvem der er billigst, men også ud fra, hvem der har den rette uddannelse og erfaring ift. netop det problem, du står med.

Tag kontakt til mig i nedenstående formular. Jeg vender hurtigst muligt tilbage, så vi kan aftale en uforpligtende snak.