Brev til dig, som er alt for presset
- Du er ikke alene
Måske du har haft det lidt underligt det sidste stykke tid?
Du kan ikke rigtigt kende dig selv. Måske har du altid været den stærke - den som andre vendte sig imod, når tingene blev svære? Nu føler du dig udmattet, nedkørt, trist og usikker.
Du begynder at mærke din krop på en måde, som du ikke har prøvet før. Måske modarbejder din krop dig ligefrem? Du er træt og har svært ved at fokusere, når du skal præstere, og når du skal sove er du lysvågen og mentalt energisk?
Du er faktisk begyndt at frygte at lægge dig til at sove, fordi du ved, at når du lægger dit hoved på puden, så starter tankerne: Hvordan skal jeg komme igennem det oplæg, jeg skal holde i morgen? Når jeg at blive færdig med den opgave, som min chef har bedt mig om, når nu jeg er så træt og ukoncentreret hele tiden?
Du er måske begyndt at få svedige håndflader og har svært ved at trække vejret, når du skal præstere?
Måske du mærker dit hjerte banke, når chefen kommer forbi ude på gangen?
Dit humør svinger op og ned. Eller måske er du ked af det og træt det meste af tiden?
Du har fået svært ved at huske, og i sidste uge glemte du, hvor du havde stillet din bil. Eller du er midt i en opgave for så at glemme, hvad du er i gang med, fordi der kommer en mail ind på telefonen?
Måske du arbejder endnu længere, end du plejer, men du får det halve fra hånden?
Måske græder du mere, end du plejer? Måske du aldrig har grædt særlig meget, men pludselig bliver du ked af det og trist over ting, du normalt aldrig bliver påvirket af? En reklame, savnet af et familiemedlem, en forkert bemærkning på arbejde eller noget helt fjerde?
Pludselig bliver du nervøs over situationer, som du aldrig har skænket en tanke før: Mandagsmødet, oplægget for ledergruppen, festen på lørdag hvor du skal stå for mad.
Du er mere irriteret, end du plejer, og i morges kom du til at råbe af dit barn, fordi alt gik for langsomt, og I var sent på den.
Du mærker en uro og rastløshed i kroppen, som nærmest kan føles som en ubehagelig kilden.
Du er måske begyndt at tage et ekstra glas vin til aftensmaden for at dæmpe uroen og ”tage toppen” af det hele?
Du har næsten hele tiden dårlig samvittighed over at du ikke er en god nok forælder, en god nok partner, en god nok chef eller god nok medarbejder.
Tanker som: ”Er jeg god nok?”, ”Er jeg dygtig nok?”, ”Er jeg nok” fylder i dit hoved og giver dig en synkende fornemmelse i maven.
Allermest føler du dig alene. Du føler dig anderledes end de andre, der styrter afsted og virker som om, at de har styr på det hele.
Måske du skammer dig over, at du har det svært?
Og: Måske du ikke har fortalt det til nogen – ikke engang din kæreste? Måske har du prøvet, men du har svært ved at forklare præcis, hvad der sker med dig lige nu?
Måske har du ikke engang indrømmet overfor dig selv, at tingene ikke er som de burde være?
Måske kan du svare ja til bare et par af de punkter, som jeg har listet op her?
Stop, stop, stop! Hvis du fortsætter, som du gør nu, får du det ikke bedre. Du bliver nødt til at tage det første skridt. Og det første skridt er at fortælle nogen om, hvordan du har det. Det kan være en kollega, som du stoler på, din kæreste eller din chef?
Det er tid til at tage kontrollen over dit liv tilbage. Det er tid til at gøre noget andet, end det du har gjort de sidste par måneder, de sidste par år. Det er tid til at konfrontere, hvad det er, der sker med dig i stedet for at vente på, at noget ændrer sig. Når du bruger al energien på at overleve din hverdag, dit arbejde og dit liv er der ingen energi til at leve og gøre noget aktivt ved den situation, du er i. Der ligger en enorm styrke i konfrontationen, og med tiden vil din rejse ud af stressen blive det, som giver dig den største styrke.
Hver dag møder jeg folk, som har været presset alt for længe. De har måske skammet sig over den situation, de er i, eller de har ikke ville se i øjnene, at noget ikke var, som det skulle være. Og jeg tænker altid: ”Hvis bare du var kommet noget før”. Jo længere tid kroppen er under pres, jo længere tid vil det typisk tage at få det bedre.
I Danmark har næsten 17% tegn på stress eller depression forårsaget af stress. Det er tæt på hver femte dansker. Du er altså ikke alene. Og højst sandsynligt har du lige nu en kollega, en chef, en ven eller en partner, som har det ligesom dig. Første skridt er at tale med nogen om det og beslutte, at du ikke vil have det sådan længere. For livet er for kort til at prøve at overleve, når du kan leve.