Hvad er stress?

Stress opstår typisk, når du i en længere periode har oplevet for høje krav i enten dit arbejdsliv, dit privatliv eller begge steder samtidigt. Kortvarig stress er ikke skadeligt, men langvarig stress kan være meget alvorligt og gøre dig syg på forskellige måder. Stress er ikke en sygdom i sig selv, men alvorlig stress kan udløse forskellige sygdomme. Det er derfor vigtigt at forstå forskellen på kortvarig og langvarig stress.

Kortvarig stress opstår, når du i en periode er presset og skal præstere mere end normalt. Det hjælper dig til at blive mere fokuseret og koncentreret. Hvis presset står på i en lidt længere periode vil kroppen komme i alarmberedskab, og du kan opleve hjertebanken, søvnbesvær men også øget fokuseret energi. Hvis presset fortsætter uden at du har mulighed for at restituere, kan det udvikle sig til langvarig stress.

Her vil du opleve, at selv når det ydre pres ikke er der, har du svært ved at slappe af. Kroppen kan ikke falde ned, men er stadig i alarmberedskab selvom det ydre pres måske er forsvundet. Kroppen producerer øgede mængder af kortisol og det har betydning på en lang række områder. Din korttidshukommelse bliver påvirket, du får svært ved at koncentrere dig i længere perioder. Det kan også påvirke din evne til at træffe beslutninger og give dig en næsten konstant følelse af ængstelighed eller uro. Kan du selv genkende dette? Måske er du lidt for presset lige nu? jeg har skrevet et brev til dig, som er lidt for presset eller måske ligefrem stresset.

Det kan du læse her

Symptomer på stress

Der skelnes mellem fysiske, psykiske og adfærdsmæssige tegn på stress.

Fysiske tegn på stress

• Hovedpine
• Svedeture
• Hjertebanken
• Indre uro
• Mavesmerter
• Ingen appetit
• Hyppige infektioner
• Forværring af kroniske sygdomme fx astma, sukkersyge og psoriasis.

Psykiske tegn på stress

• Manglende lyst
• Træthed
• Hukommelsesbesvær
• Koncentrationsbesvær
• Rastløshed
• Nedsat humør

Adfærdsmæssige tegn på stress

• Søvnproblemer
• Mangel på engagement
• Ubeslutsomhed
• Øget brug af stimulanser fx kaffe, cigaretter, alkohol
• Øget sygefravær

Oplever du en eller flere af symptomerne? Det er vigtigt at få talt med nogen om, hvordan du har det, så stressen ikke står på i for lang tid.

Læs mere om, hvad jeg kan tilbyde dig her.

Er du leder og presset eller måske ligefrem stresset kan du læse om Louises vej ud af stressen her

Hvorfor får man stress på arbejdspladsen?

Stress på arbejdspladsen kan opstå på grund af mange forskellige faktorer, og det er ikke altid nemt at gennemskue, hvad der er udløsende. Det kan f.eks. være arbejdets organisering, indholdet i arbejdet, den enkeltes mulighed for at udvikle sig eller relationerne på arbejdspladsen. Derfor er det vigtigt at tage en god snak om, hvad problemet er, og hvordan det kan løses. Et godt sted at starte i samtalen er ved at se på, hvilke krav der stilles til den enkelte eller gruppen og hvilke ressourcer, der er til rådighed.

Krav og ressourcer

Når man taler om krav og ressourcer, er det vigtigt at skelne mellem de indre krav og ressourcer og de ydre krav og ressourcer. Hvis der er en ubalance her kan det nemlig være pga. dette at der vil opstå stress på arbejdspladsen.

Indre og ydre ressourcer

Indre ressourcer er det som medarbejderen selv har med. Det kan være erfaring med opgaverne eller generel erfaring med at være i travle perioder på arbejdspladsen. Det kan også være en realistisk forståelse af egne evner og kompetencer, sund grænsesætning og evnen til at bede om hjælp, når det hele bliver for meget.

Ydre ressourcer er helt afgørende, når vi skal undgå stress på arbejdspladsen. Et godt eksempel på ydre ressourcer er, at relationerne i medarbejdergruppen og mellem leder og medarbejder er god. Medarbejderen skal være sikker på, at hvis der bliver bedt om hjælp, så bliver der tilbudt hjælp eller løsninger. Gode relationer kræver tillid, men når den først er der, så kan gruppen klare det meste. Det har jeg skrevet en artikel om, som du kan læse her: ”Vil du med ind i kosteskabet?”.

Indre og ydre krav

Indre krav er de krav vi stiller til os selv. Det kan være karakteriseret igennem leveregler, som f.eks. ”Hvis ikke jeg gør det perfekt, er det ikke godt nok”, ”Hvis jeg laver fejl, er jeg ikke god nok”, ”jeg skal kunne klare de svære ting selv, ellers er jeg svag”. Hvis det så er kombineret med høje ydre krav eller manglende ressourcer i gruppen, kan det udvikle sig til stress. Levereglerne er oftest ikke helt bevidste, og det er vigtigt her at tage en god snak i arbejdsgruppen og med lederen om, hvilke indre krav vi stiller til os selv, og om de indre krav også harmonerer med de krav, leder eller kollega har til os.

Ydre krav kan være karakteriseret ved høje følelsesmæssige krav. Det kan f.eks. være i et job, hvor man har meget kontakt med mennesker, som er frustrerede eller står i svære livsomstændigheder. Ydre krav kan også være stor arbejdsbyrde, dårlig organisering af arbejdet, uklare rammer og prioriteringer eller manglende oplevelse af kontrol. Det sidste kan være karakteriseret ved en arbejdsbyrde som svinger meget i størrelse eller forandringer, som du ikke selv har indflydelse på. Alt det kan lede til stress på arbejdspladsen.

Sådan spotter du stress på arbejdspladsen

Det kan være svært at spotte og fornemme stress på arbejdspladsen, før stressen bliver alvorlig. Mange oplever det som skamfuldt at være stresset, og bruger måske rigtig mange kræfter på at skjule det. Det har jeg skrevet en artikel om, som du kan læse her.

Det kan også være, at du som kollega selv har meget travlt, eller måske er du ikke i daglig berøring med ret mange af dine kolleger. Stress kan også se ud som helt almindelig travlhed, og det er først, når de alvorlige symptomer på stress viser sig, at det bliver klart, at din kollega er stresset.

Stress på arbejdspladsen vil typisk vise sig på forskellig måde hos forskellige mennesker. Nogle bliver mere opfarende, og andre trækker sig fra det sociale. Det er også derfor, at det kan være svært at spotte stress. Det er dog vigtigt, at sætte sig ind i de mest almindelige symptomer på stress, så du kan opdage, hvis du selv eller andre er i risiko for at udvikle stress. Det er vigtigt, at gribe ind tidligt, inden stressen udvikler sig til noget mere alvorligt.

Symptomer på stress hos en kollega.

Når du skal spotte stress hos en kollega, kan du med fordel lægge mærke til følgende tegn: Din kollega:

• Virker træt, mindre glad, mere distræt, mindre engageret, stille eller indelukket
• Er mere hektisk, utålmodig, højrøstet og hurtigt talende end sædvanligt
• Arbejder meget, men er mindre effektiv og begår flere fejl.
• Har kortere lunte – kommer lettere i konflikt med omgivelserne eller er omvendt pludseligt blevet meget konfliktsky.
• Får andre arbejdsmønstre f.eks. at møde ind tidligt og gå sent eller møde ind sent og gå tidligt.
• Undgår sociale arrangementer eller spiser frokost for sig selv.
• Har øget sygefravær
• Er glemsom og glemmer vigtige aftaler, papirer eller opgaver.

Hvad gør du som kollega?

Har du en kollega, som har denne adfærd, er der en sandsynlighed for, at han eller hun er stresset. Det kan være svært at gribe ind som kollega, og det kan føles som om, at man overskrider private grænser eller blander sig i noget, man ikke skal blande sig i. Men det er vigtigt ikke at ignorere eller overse, hvis du har en kollega, som viser tegn på stress.

Det er oftest kollegerne, der først ser faresignalerne, og typisk også længe inden lederen eller den stressede selv indser, at der er et problem. Det kan nemlig være svært selv at fornemme, hvis man er presset. Det kan have stået på så længe, at man selv oplever det som normalt. Lige præcis derfor er det vigtigt at kollegerne siger eller gør noget, hvis de har en mistanke om stress.

Når du tager fat i din kollega, kan du opleve, at de benægter, at der er noget galt. Så er det vigtigt, at du godtager det og ikke insisterer, også selvom din kollega har tydelige stress-symptomer. Hvis din kollega fortsætter med at virke meget presset, kan du tage det op igen. Hvis problemet eskalerer, kan det være nødvendigt at gå til din leder, arbejdsmiljørepræsentant eller tillidsmand og fortælle om dine observationer.

Hvad kan du selv gøre for at forebygge stress?

Du kan gøre meget selv for at undgå at blive stresset. Det er først og fremmest vigtigt, at du lytter til dig selv og din egen tilstand. Har du det generelt godt? Går du på arbejde i godt humør, eller føler du ofte, at du er fortravlet, kort for hovedet eller i dårligt humør.

Dine ressourcer og begrænsninger

Det er vigtigt at være opmærksom på dine egne begrænsninger. Det er sundt og naturligt at have ambitioner for sig selv, men det er også vigtigt at holde igen, hvis du kan mærke, at du føler dig overvældet. Du kan f.eks. spørge dig selv, hvilke forventninger du har til din egen præstation. Er det realistisk? Eller stiller du alt for høje krav til dig selv? Har du måske svært ved at sige fra, når du bliver præsenteret for nye opgaver? Mangler du overblikket over, hvor meget du egentlig kan nå, hvor mange opgaver du har i forvejen, eller hvor lang tid du skal bruge på den nye opgave sammenholdt med det, du i forvejen skal præstere?

Hvis du oplever, at du er lidt for presset eller måske ligefrem stresset så læs mere om, hvad jeg kan tilbyde dig her

Forstå hvad der stresser dig.

Det er vidt forskelligt, hvad der kan presse den enkelte. Nogle bryder sig ikke om at tale foran mange mennesker, andre får åndenød af excel-ark, og de fleste bliver presset af konflikter og uro blandt eller med kollegerne. Det er vigtigt, at du gør det klart, hvad det er, der kan presse dig i din hverdag. På den måde kan du forsøge i pressede perioder at minimere det, som presser dig mest, hvis det er muligt. Det kan også være en mulighed at tale åbent om dette, hvis du oplever, at der er en tillidsfuld atmosfære på arbejdspladsen. Måske kan I få byttet ud i opgaverne, så du kan hjælpe andre, og de kan hjælpe dig?

Hvordan reagerer du, når du er presset?

Det er vigtigt, at du så vidt det er muligt, lærer dine reaktioner at kende, når du føler dig presset. Nogle fortæller, at de bliver mere korte for hovedet, når de er presset. Andre fortæller, at de første tegn på stress er tics, hovedpine eller hjertebanken. Hvis du kender dine egne reaktionsmønstre, bliver det muligt at stoppe op, før det er for sent. Stress opstår ikke fra den ene dag til den anden, og oftest vil der have været mange tegn både kropsligt, psykisk og adfærdsmæssigt, før det udvikler sig til egentlig stress. Derfor er det vigtigt, at du løbende tager temperaturen på dit eget velbefindende, så du kan få stoppet i tide, før det udvikler sig.

Det er også en god ide at tale med kollegerne om dine stress-udløsere og høre, hvad deres er. Dette kan starte en samtale op, som forhåbentligt kan opløse det tabu, som stress er på mange arbejdspladser.

Hvad kan I gøre som gruppe?

Skab gode sociale rammer

Det er vigtigt, at gruppen har det godt med hinanden, så I har tillid til hinanden og kan hjælpe hinanden, hvis én eller flere er stressede.

Det kan være svært at åbne op omkring det, der stresser, hvis der ikke er gode tillidsfulde relationer på arbejdspladsen. De relationer kan styrkes igennem både formelle og uformelle aktiviteter. Er der tid til at tage en snak over kaffen? Er der arrangementer der rækker ud over det arbejdsmæssige? Det vigtigste er, at I kan tale om, hvordan I har det, også når det bliver svært.

Tal om trivsel og stress i plenum

Der kan opstå en berøringsangst på arbejdspladsen i forhold til at tale om det, der er svært, og det der stresser. Og jo mindre der bliver talt om det, jo mere vil det fylde. Derfor er det vigtigt at problemerne bliver adresseret, så der kan findes en løsning.

Anerkend at stress er et almindeligt problem, men vær opmærksom på, hvordan I bruger sproget.

Få et fælles sprog for stress og trivsel. Det kan fx være modellen rød/gul/grøn zone. Hvis du er i grøn zone trives du, har energi og ingen tegn på stress. I gul zone har du begyndende tegn på stress, men det kan være forbigående. Du skal blot have en øget opmærksomhed på, at du ikke er for længe i gul zone, for så kan du komme ind i rød zone. Rød zone er der, hvor du reelt er stressramt. Du har måske svært ved at sove om natten. Du kan ikke koncentrere dig i længere tid af gangen og oplever måske også hyppige humørsvingninger. Jo længere du er i rød zone, jo større risiko er der for, at du f.eks. bliver så stresset, at du bliver nødt til at sygemelde dig.

Aftal en email-politik

På mange arbejdspladser er det almindeligt at installere arbejdsmail på telefonen og besvare henvendelser næsten 24 timer i døgnet. Rigtig mange stressede giver udtryk for, at de oplever den øgede korrespondance via e-mail på telefonen som en meget stor belastning. Det kan føles som om, chefen mere eller mindre konstant er i kontakt, og at man aldrig rigtig har ’rigtigt fri’.

Beslut jer derfor for, hvornår I besvarer e-mails, og hvornår i ikke gør. Måske er det okay at sende en e-mail, hvis man har overskud, eller måske bliver I nødt til at have 0-tolerance politik.

Under alle omstændigheder er det en vigtig debat at have i plenum, eftersom vi alle har det forskelligt med kontakt til arbejdet. Der skal være plads til forskellige tilgange og behov. Italesæt hvad jeres forskellige behov er, og bed evt. HR eller ledelsen om hjælp til at lave en fast aftale eller e-mailpolitik, som alle følger.

Tal om jeres arbejdsgange og ansvarsområder

Samarbejdet på arbejdspladsen er ofte helt essentielt for gode arbejdsgange. Hvis I har det godt med hinanden, bliver det lettere at planlægge arbejdet, afklare arbejdsopgaver og justere forventninger til hinanden. Det omvendte kan også være tilfældet, og her bliver det vigtigt at undersøge, hvem der gør hvad, og hvem der tager ansvar for hvilket arbejdsområde.

Det administrative arbejde kan virke kedeligt, men der er meget at hente i den grundige planlægning. Hvis I lægger energi i at udarbejde en god arbejdsfordeling og skabe gnidningsfrie rutiner og processer, så alle ved, hvad de skal, bliver det lettere at have tillid og positive forventninger til hinanden.

Brug derfor tid på at blive enige om planlægningen af arbejdet. Hvis alle er sikre på deres arbejds- og ansvarsområder, bruger I ikke unødig energi på dobbeltarbejde, tvivl, frustrationer eller fejl. Gør jer umage for at tage godt imod nye kollegaer, da de nye kommer bedre ind i jobbet, des bedre de bliver modtaget. Hjælp hinanden med at skabe arbejdsgange, som fungerer for alle, og inddrag evt. HR eller ledelsen i at sikre det gode arbejdsmiljø.

Hvad kan du gøre som leder?

Som leder har du en unik mulighed for at gå forrest i arbejdet med trivsel og forebyggelse af stress. Det er vigtigt, at du er en god rollemodel, og tager initiativer til at tale om, hvordan I opnår endnu mere trivsel hos jer.

Ved at igangsætte samtaler, hvor I taler om trivsel, bliver det muligt indirekte at åbne op for at tale om pres og stress, og med den slags samtaler signalerer du, at det er vigtigt at trives, og at du påskønner, at folk er åbne omkring, hvordan de trives.

Oplever du at have en medarbejder, som har brug for yderligere hjælp med sin stress kan du læse mere om, hvad jeg tilbyder her.

Helt konkret kan trivsel sættes som en værdi i virksomheden. Du kan så bruge MUS-samtalerne til at undersøge, hvordan I bedst muligt hjælper hinanden med at skabe trivsel og undgå stress. Kig i fællesskab på arbejdsgangene og ansvarsområderne, og undersøg om samarbejdet omkring kerneopgaven foregår på bedst mulig måde. Medarbejderne skal opleve, at du er åben for denne samtale og er interesseret i at høre om, hvordan de oplever det. Disse samtaler kan også lægge fundamentet for, at medarbejderne har tillid til, at de kan fortælle dig om det, når de føler sig pressede.

Vidste du, at rigtig mange medarbejdere sygemelder sig efter, at de har fortalt deres ledere, at de er stressede? I denne artikel får du gode råd til, hvad du skal være opmærksom på, når din medarbejder fortæller dig, at han/hun er presset eller måske ligefrem stresset. Læs mere her

Det er også vigtigt, at du går foran med at passe på dig selv. Hvis du er presset eller måske ligefrem stresset, kan det påvirke dine medarbejdere og kan føre til, at de på samme måde bliver pressede eller stressede. Jeg har skrevet en artikel om, hvad du kan gøre, hvis du er leder og presset, som du kan læse her.

Lær dine medarbejdere godt at kende

Hvis du skal kunne spotte stress hos dine medarbejdere, er det vigtigt, at du kender dem godt. Det er nemlig ændringer i personligheden, som kan være det første tegn på stress. Trækker personen sig fra sociale sammenhænge, bliver mere irriteret end vanligt eller har generelle humørsvingninger? Dette vil gøre det nemmere for dig at gribe ind, før de første tegn på stress udvikler sig til regulær stress.

Sæt en tydelig retning

Når du sætter en tydelig retning for dine medarbejdere, gør du det nemmere for dem at prioritere i deres opgaver. Hvad er vigtigt, og hvad er knap så vigtigt? Denne retning skal løbende italesættes, og den kan også være et fast fokuspunkt i MUS-samtaler og ved andre møder.

Samtidig er det vigtigt, at du giver medarbejderne mulighed for at tage deres egne beslutninger hen imod at opnå målet. Hvis de har en oplevelse af, at du har tillid til dem, vil de i højere grad trives og tro på sig selv. Og de vil i bedste fald opleve en følelse af autonomi og mening med det arbejde de gør, fordi de så tydeligt kan se retningen og forhåbentligt resultatet.

I kommunikationen er det også vigtigt, at du er tydelig og præcis. Brug tid og energi på at rammesætte opgaverne, så du ikke behøver at kontrollere, irettesætte og styre. Hav tillid til at medarbejderne kommer til dig, hvis de er i tvivl om opgaveløsningen og opmuntr løbende til dette.

Hvad kan organisationen gøre?

Sæt trivsel på dagsordenen

For at stress kan forebygges, er det vigtigt, at der er løbende fokus på trivsel. Hvis ledere og medarbejdere i organisationen arbejder med trivsel, men det ikke bliver understøttet organisatorisk, er det meget svært at opretholde. Derfor skal det italesættes fra højeste sted, at virksomheden har dette fokus.

Derudover skal der udvikles en politik, som har fokus på trivsel. Det kan være løbende at måle på trivsel og følge det op med temadage eller workshops, hvor medarbejdere og ledere tages med på råd, ift. hvad virksomheden kan gøre for at skabe bedre trivsel.

Hvis man venter med dette arbejde, indtil stressen er opstået og sygefraværet er steget, kan det blive meget krævende at få ”vendt skuden”, så det er vigtigt at sætte ind, inden tingene har udviklet sig.

Konkrete tiltag kan være politik omkring emails, fokus på chikane og mobning og andet. Det vigtigste er, at der bliver gjort noget, og at virksomheden på den måde får kommunikeret til medarbejderne, at de ønsker at gå forrest med at forebygge stress og øge trivsel.

Udarbejd en stresspolitik

Selv på de bedste arbejdspladser kan uheldet ramme. Der er meget, man kan gøre for at forebygge stress på et organisatorisk niveau. Hvis organisationen har en stresspolitik omkring konkrete tiltag for stress, bliver det muligt at afhjælpe stress eller bremse en potentiel stress-eskalering. Når medarbejdere, ledere og HR folk ved, hvad de skal gøre i tilfælde af stress på arbejdspladsen, er det lettere at gribe ind tidligt og undgå en alvorlig forværring af tilstanden.

Hvis i ikke har et beredskab, risikeres det i mange tilfælde, at stress får lov til at udvikle sig uforstyrret, uden at nogen griber ind. Det er derfor vigtigt, at få udarbejdet en stresspolitik. Fokus skal her være på Hvad du gør fra de helt første symptomer til en potentiel langtidssygemelding og genoptrapning i arbejdet.

Hvis man er blevet alvorligt stresset, kan man ikke selv tage det ansvar. Derfor er det helt essentielt, at kollegaer og øvrige ansatte ved, hvem de skal gå til, eller hvad de skal gøre, hvis de spotter et problem. Hvis det er en del af organisationens personalepolitik, at kollegaer bør gribe ind, hvis de oplever stress, kan I ofte løse mange udfordringer, før de eskalerer til alvorlige problemer. Det kræver naturligvis, at medarbejderne er rustet til det, ved hvad de skal gøre, og hvor de kan finde hjælp.

Det kan også være en god ide, at have et beredskab af stresscoaches tilknyttet, så I hurtigt kan reagere med professionelle kræfter, hvis uheldet er ude og en medarbejder bliver stresset.

Læs om, hvad jeg tilbyder her